Aufführungsbesprechung Kopenhagen (Königliches Theater): Konzert von Carl Maria von Weber am 8. Oktober 1820

Kiøbenhavn, den 10de October.

I Søndags gav den berømte Componist Carl Maria v. Weber, kongelig sachsisk Capelmester og Musidirecteur for den tydske Opera i Dresden, en stor Vocal- og Instrumental-Concert under Anførsel af Hr. Professor, Ridder og Musikdirecteur Schall og understøttet af det kongelige Capels Medlemmer. 1) Mozarts herlige Ouverture til Operaen Titus aabnede Concerten. 2) Derefter sang Jfr. Zrza Sextus’s Aria Parto! Parto! af samme Opera. Den talentfulde unge Sangerinde udførte den ikke uden Smag. Kun savner hendes Stemme endnu især Blødhed og hendes Foredrag Liv. Triolpassagerne i den ovennævnte Aria bleve derfor ikke aldeles heldigt udførte. 3) Hr. Carl Maria v. Weber foredrog derpaa en af ham selv componeret Concert for Fortepiano. Udførelsen var Compositionen værdig, begge mesterlige. Denne fortreffelige Concert er upaatvivlelig en af de skiønneste og meest geniale for dette Instrument. Den maiestætiske Allegro, den smeltende Adagio, hvori Violoncellen har Hoved-Accompagnementet, og den ypperlige Rondeau, fuld af barokke, vilde Ideer, ligesaa skiønne som dristige, udgiør et mesterligt Heelt. Udførelsen vidnede om den store Kunstner. Denne Discretion i Falden og Stigen, denne Smag i Overgangene fra Forte til Piano, dette mageløse Crescendo, denne Rundhed og Blødhed, forenet med Kraft og Udtryk, var høist frapperende og erhvervede Kunstneren et ligesaa enthusiastisk som almindeligt stormende Bifald. Concertens anden Afdeling aabnede: 1) Ouverturen til Hr. C. M. v. Webers Opera Friskytten. Den var saa udmærket skiøn, at den alene var i Stand til at afgiøre Operaens Lykke. Executionen var fra Orchesterets Side fortreffelig. Alt gik i en Gydning og med den største Præcision. 2) Derefter spillede Hr. C. M. v. Weber en af ham selv componeret brillant Rondeau, der atter gav ham Leilighed til at lægge sin sieldne Virtuositet for Dagen. 3) Hr. Zinck sang derpaa med Smag en stor Aria af Paers Opera Agnese. Med Hensyn til Compositionens Vanskelighed at udføre er denne Arie maaskee et Sidestykke til Vitellias store Aria i Titus. D’Alayrac synes ogsaa i de to Ord at have forsøgt sig i en saadan brillant Bravour-Aria, der udfordrer en duelig Sanger. 4) Concerten sluttedes værdigt med Phantasie og Variationer af Hr. C. M. v. Weber. Det var, for at bruge et Billede, Gøthiske Fragmenter oversatte i Toner. Da et saadant Nummer ofte er at ansee som et Udbrud af Componistens momentane Lune eller Stemning, vækker det des større Interesse og spænder Forventningen, især naar den er saaledes forberedet; at denne fuldkommen blev opfyldt, om ikke overtruffet hos de Tilstædeværende, kan man med Grund formode. Man troer ikke at kunne slutte denne Anmeldelse bedre end med det Ønske, at Theater-Directionen snart vilde ¦ foranstalte Opførelsen af en af Carl Maria v. Weber Operaer, af hvilke Skovpigen, Sylvana, Habu Hassan, Friskytten ere de meest bekiendte. Den udmærkede Componist, der sikkert fortiener Rang iblandt de største nulevende Tonedigtere og desuden er en af de største Fortepianister, arbeider for nærværende Tid paa Musiken til tvende nye Operaer, Jægerbruden af Kind, og MakkabæerneT, Drama, bearbeidet efter det Franske af Theodor Hell. Foruden ovennævnte Operaer har han ogsaa componeret et stort Antal af Concerter, Concertiner, Potpourris, og Harmoniestykker for Fortepiano, Clarinet, Fagot, Violoncel, og adskillige Symphonier og Sonater, samt nogle mindre Compositioner, Polonaiser o d. l.‡, der alle udmærke sig ved ligesaa stor Genialitet som Originalitet.

Kritiken træder tilbage og overlader til Poesien at tolke Hiertets Følelser for den ædle Kunstner.